Politiken ~ Alting startede med en rulle tape for DIY-kvinden Sif Steendahl Grandorf

09 april, 2020

Alting startede med en rulle tape for DIY-kvinden Sif Steendahl Grandorf – i dag lever hun af sin passion

Karoline Bruun og Emil Nørlund og Astrid Rasmussen (Journalist) og Ivan Boll (Foto/Video). Annonceindhold bragt på Politiken. Læs hele artiklen her.

9. april 2020

Et tv-program gav Sif Grandorf modet til at lytte til sit kald. I dag lever hun af sin passion for gør-det-selv-projekter og innovative, funktionelle indretningløsninger. Hendes drøm er at få danskerne til selv at tage fat, genanvende materialer og optimere den plads, de har.

Der hersker en særlig ro i Carlsberg Byen, da vi en eftermiddag i marts har taget turen derud. Her er ingen dyttende biler eller cykelstis-diskussioner. Og på en bænk i bykvarteret sidder den 33-årige interiør- og indretningsdesigner Sif Steendahl Grandorf og venter på os – roligt tilbagelænet i en kegle kølig forårssol. Hun kommer direkte fra et byggemarked, fortæller hun. Og den lille pause i solen er derfor intet mindre end en parentes i hendes dag.

I øjeblikket er hun nemlig travlt beskæftiget med at udtænke og bygge funktionelle og æstetiske løsninger i en lejlighed, hvilket er noget af det, hun elsker allermest. Og så er der ikke tid til at dandere den. Det er nemlig først inden for de seneste år, at Sif Steendahl Grandorf, der i fjor deltog i TV-programmet ‘Nybyggerne’, har formået at gøre sin passion til profession. Noget, hun aldrig troede var muligt.

Gamle bygninger med nye naboer

Sif Steendahl Grandorf rejser sig og bevæger sig ind gennem Carlsberg Byen. Hun er iført farverige mønstre fra kælder til kvist, ned ad ryggen hænger en lang flettet hestehale og ud af hendes lomme stikker en blyant og en tommestok hovedet frem.

»Siden jeg er begyndt på det her projekt i Carlsberg Byen, er jeg bare blevet opmærksom på så mange små oaser, jeg ikke anede var her«, siger hun, da vi bevæger os ind gennem bykvarterets midte, hvor små pladser og parker popper op mellem nybyggeri og gode gamle klassikere som Maskincentralen, Kedelhallen, Kridttårnet og Maltmagasinet.

»Der er noget helt fantastisk over at være del af noget, der er så meget i udvikling. Hver dag, jeg møder ind, er der sket noget nyt«, siger hun og halser lidt over afskærmningen ind til en af de mange byggepladser.

SÅDAN FÅR EN HISTORISK BYGNING NYT LIV

Der sker noget, når fremtidens byggeri møder fortidens, siger Sif Steendahl Grandorf. Men særligt de gamle, historiske bygninger bringer noget, der fanger hendes fascination, siger hun og afbryder sig selv for at pege på den gamle Lagerkælder 3, der er udsmykket med kæmpestore kurvede guldskiver, der minder om bunden af en ølflaske, på facaden.

»Se bare den der. Det er jo den vildeste bygning, der bare emmer af historie«, siger hun med løftede øjenbryn og tilføjer:

»Der er noget over de her historiske bygninger. Ægte er sådan et mærkeligt ord. Men for mig er det meget det, det handler om. For mig bliver det hele mere levende, når fortiden titter frem. Det helt nye kan være så sjælløst«.

En cirkulær skabertrang

Og det er netop mødet mellem det nye og det gamle, der er gennemgående i Sif Steendahl Grandorfs arbejde som interiør- og indretningsdesigner. Hun har altid elsket at gå på opdagelse i genbrugsbutikker og på affaldsstationer, hvor hun ikke så sjældent finder noget, der får idéerne til at blomstre. Det giver hende nemlig muligheden for at videreføre liv, sjæl og historiefortælling, som ellers var røget på forbrændingen, forklarer hun.

»Man kan godt få lidt ondt i hjertet af at se, hvor meget fedt der bliver smidt ud. Det er så sindssygt ærgerligt, for der er uanede muligheder for at give gamle ting nyt liv – skære en gammel bordplade ud til lækre hylder eller finde materialer til at bygge en ny bænk for eksempel«, siger hun og fortæller, at køkkener er et godt eksempel på et rum, man kan give en kæmpe forvandling uden at smide 200-400.000 kr. og smide kilovis af materialer på lossepladsen.

»Man kan jo sagtens nøjes med at skifte bordpladen eller lægge linoleum på den eksisterende. Eller man kan hive de gamle overskabe ned, sætte hylder op og give skabsfronterne nye greb. Maling og små detaljer som lister og greb kan forvandle et helt udtryk«, siger hun og tilføjer:

»Der er vildt bæredygtigt at re-designe og upcycle materialer. Og nogle gange handler det bare om at se på det, man har, på ny«, siger hun og fortæller, at hun netop har fundet et gammelt metalbord »med de smukkeste håndlavede hyldeknægte«, som hun nu overvejer at bruge i den lejlighed, vi er på vej op i.

Hjemmevant vader hun hen over støvede byggematerialer, trækker i en neongul vest, smider en sikkerhedshjelm på hovedet og åbner så døren til den stillads-elevator, der skal fragte os op på fjerde etage af Mineralvandsfabrikken.

I den gamle bygning blev der engang produceret, tappet og lagret sodavand, indtil kulsyren for godt 10 år siden blev erstattet af et sitrende kulturliv med Dansehallerne og Carlsberg Byens Galleri og Kunstsalon. Og nu får den historiske bygning et nyt skud kulsyre, når 20 lejligheder, tegnet af den danske stjernearkitekt Dorte Mandrup, i slutningen af året står klar på top-etagen. Og det er én af disse lejligheder, Sif Steendahl Grandorf har fået til opgave at indrette med fokus på bedst mulig udnyttelse af kvadrat- og kubikmeter.